Værkstedet


I værkstedet kan du opleve hvordan det 1100 ℃ grader varme glas blæses og formes efter 2000 år gamle traditioner og teknikker som ikke har ændret sig væsentligt.

Det glødende glas fanges an på en jernstang kaldet en pibe – rulles i den ønskede farvekombination og formes med værktøj, træblok og vådt avispapir. Luft blæses igennem piben og glasset tar´ form.

Det færdige resultat skal nu afkøles i afspændingsovnen til næste dag.


Kig forbi og oplev det facinerende glasmageri ved eget øjesyn.