FACINERENDE GLASMAGERI
Besøg vores webshop herunder ...
Glas med sjæl og personlighed ...
“Glaspustning var en mulighed og det viste sig og blive en nødvendighed for mig”
Skæbnen ville at jeg skulle til Lønstrup, og en skøn forårsdag påsken 2009 slog jeg for første gang dørene op for mit glaspusteri i Lønstrup.
“Glas er et fascinerende og fortryllende materiale. Og det at arbejde med et tusinder år gammelt håndværk som ikke har forandret sig nævneværdigt –er med stor respekt og ganske enkelt fantastisk.
Det indbyder til former og farver og vækker min nysgerrighed gang på gang. Fascinationen af den glødende flydende masse kontra det skrøbelige transparente færdige produkt.......
Og her vil jeg ta´ min gamle glaslærer på ordet når han valsende gennem lokalet med stor begejstring sagde; I skal tænke på det er som at danse med en smuk dame...... holde takten - let og yndefuldt.``
Jeg fremstiller alt brugskunst lige fra vaser, skåle, fade, vinglas men også unika; her eksperimenteres med forskellige glasteknikker.
Kig forbi og oplev ved eget øjesyn det arbejdende værksted og bliv selv draget af det glødende element.
Eller du kan gå på opdagelse i den tilstødende udstilling hvor du finder meget mere end du kan se på galleri siden.
Aftryk i glas - de små minder
Vi kender det sikkert alle - når vi ser de små aftryk i ler som vores forældre lavede da vi var små - Tænk har man været så lille!
Nu har I chancen for at få lavet Jeres børns aftryk i en flot dekorativ sandafstøbning. Aftrykket laves med det samme i glaspusteriet. Barnet´s hånd/fod trykkes ned i strandsand hvorefter det 1100 ℃ grader varme glas hældes i formen. Glasset skal afkøles langsomt til næste dag, sættes i ramme, graveres med navn og feks. dato eller alder, og så er det klar til afhentning.
Inspiration fra vores Instagram-side
[instagram-feed]